fredag den 21. november 2014

To børnetrøjer og en vest

Jeg vil lige vise tre ting, jeg har strikket til Sebastian, min yngste dreng på nu 5 år.
Vesten er et design fra garnstudio. Jeg elsker snoninger. Den turkise trøje er fra Wilfert's og hedder 'cardigan med retrillestriber'. Jeg synes, at det er sjovt at lege lidt med knapperne. Hvorfor ikke bruge gamle knapper i forskellige farver og typer. Man kan fx bare skifte én af de søde børneknapper ud med en stor rød. Det giver lidt 'spræl' til en klassisk trøje.
Den sidste hættetrøje er fra Hjertegarn, Model A i 'Baby - Vital'. Jeg har leget lidt med farverne i min udgave. Sebastian kom desværre aldrig til at gå med den, for han var blevet for stor, inden jeg blev færdig, suk! I stedet brugte kusine Anastasia den i sin børnehave. Den er dejlig robust i garnet.




 

torsdag den 20. november 2014

Boshi i lange baner

Ih, som kom garnet. Nu skal der hækles 'my boshi' i lange baner. Julegaver til kusinerne måske.



Jeg hæklede en boshi i sommers, hvor det var allervarmest. Den er super sjov og cool.


En fangedragt til de små

Bjørnebandens Junior

Skøn dragt til middagsluren i barnevognen. Den er fra Wilfert's. De har lavet mange fine ting til både små og store børn.





Et gammelt arvestykke

Her er en anden skøn babytrøje, som jeg selv havde på som baby. Jeg kender desværre ikke til opskriften, men den er helt fantastisk pga. lukkemetoden. Den knappes med en lille knap i nakken og et lille bælte trækkes ind igennem trøjen og bindes foran.



Min yndlings babytrøje

Min absolutte yndlingsbabytrøje er en meget gammel model. Den hedder 'babytrøje på tværs' fra Lis Bach. Den strikkes med vendestrik. Det er en let trøje og rigtig hyggelig at lave. Jeg har strikket den både til min yngste dreng Sebastian og til to veninders babyer.




tirsdag den 18. november 2014

Om at hækle fortsat

Efter den lille 'elefantgris' gav jeg mig til at hækle ting til boligen. Jeg hæklede både tyrkiske tøfler (det var det år, alle fik tyrkiske tøfler i julegave) og små æsker, som jeg brugte og stadig bruger til makeup og smykker. 
Jeg kan på det varmeste anbefale bogen 'lær at hækle' 20 ting til boligen af Erika Knight. Den er meget nem at gå til, enhver kan hækle efter den - det er smart og lidt råt. Ikke særlig 'farmoragtigt' som vi husker hækling fra håndarbejdstimerne i folkeskolen.



Der var engang ...



Da jeg blev gravid i 2004, var det netop blevet meget moderne med hæklede dyr til de små. Jeg var studerende, og de var ret dyre. Jeg tænkte dengang - 'det må jeg da kunne lave selv'. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg indtil da ikke havde vist nogen særlige evner indenfor håndarbejde, nærmere det modsatte. Jeg gik dog på biblioteket og lånte en bog om at hækle. Derfra kørte håndarbejdet over stok og sten og er aldrig stoppet siden. Man kan læse sig til rigtig meget, og YouTube er genialt, når man mangler hjælp.

Jeg startede med et lille dyr, der skulle være en elefant, men den kom mere til at ligne en gris. Jeg ville gerne have præsenteret den her men den er ikke at finde, nok solgt på et loppemarked engang. Istedet vil jeg vise en skøn strikket dukke købt på et marked i Moskva. Den lille dreng har både undertøj på, strømper, sko, en lille taske med frugt og grønt. Meget sødt lavet.